I den alvorligere del af det hele ved vi jo så udmærket godt, at alting har en udløbsdato. Livet slutter en dag.
Det skal der selvfølgelig også være musik til.
Her er den sang, jeg aller – oftest er blevet bedt om at spille til begravelser: “Om lidt.” Skrevet af Kim Larsen og Leif Sylvester.
Kim Larsen kunne ikke helt selv forstå, hvad sangen havde at gøre til en begravelse. “Det er jo en cirkussang,” sagde han.
Men ligesom “Nu falmer skoven trindt om land” handler om meget mere end høst og efterår, så rækker “Om lidt” også meget længere ud end cirkussets manege.
Her kommer den, indspillet i Venslev Kirke d. 4. april 2023.