Mig og min Martin

Så har jeg været et smut forbi Musikhuset i Slagelse til en lille snak om guitarer – og en lille video, hvor jeg spiller lidt.

Det var som altid rigtig hyggeligt!

Læs og kig med her på Musikhusets hjemmeside.

Musikhuset er én af de sidste tilbageværende musikforretninger på Sjælland. Og den skulle meget gerne fortsætte med at være der.

Jeg er på ingen måde på Musikhusets lønningsliste. Men jeg vil alligevel ikke tøve med at anbefale det. De har et rigtig fornuftigt udvalg af instrumenter og tilbehør til lige så fornuftige priser. Og så har de 40 års erfaring i at sælge og servicere.

Kig forbi og se det ved selvsyn. 🙂

Spansk Romance

Dette skønne stykke spanske guitarmusik går under mange forskellige navne. Jeg plejer gerne at kalde den “Spansk Romance,” men der er som sagt mange navnevariationer. 

Og udgaver. 

I 1952 var den titelmelodi i René Cléments film Jeux Interdits (Forbudte lege).

Og i 1967 blev den et stort hit her i Norden for den svenske sangerinde Lill Lindfors under titlen “Du är den ende.”

Listen over udgaver er nærmest endeløs.

Jeg spiller den stort set altid, når jeg spiller instrumentalmusik. 

Om det så er til en koncert, som baggrundsmusik, her som i kirke – eller noget helt fjerde.

Spansk Romance duer til det hele.

Læs mere på www.larsonline.dk

En sang for livet

I den alvorligere del af det hele ved vi jo så udmærket godt, at alting har en udløbsdato. Livet slutter en dag.

Det skal der selvfølgelig også være musik til.

Her er den sang, jeg aller – oftest er blevet bedt om at spille til begravelser: “Om lidt.” Skrevet af Kim Larsen og Leif Sylvester.

Kim Larsen kunne ikke helt selv forstå, hvad sangen havde at gøre til en begravelse. “Det er jo en cirkussang,” sagde han.

Men ligesom “Nu falmer skoven trindt om land” handler om meget mere end høst og efterår, så rækker “Om lidt” også meget længere ud end cirkussets manege.

Her kommer den, indspillet i Venslev Kirke d. 4. april 2023.

Fantastiske Fællessang!

Foto: Ulla Fibiger

Skal du lave et fællessangsarrangement? Led ikke længere.

Under coronakrisen genopdagede Danmark, hvor fantastisk fællessang er.

Sang skaber et helt unikt fællesskab. Især når vi allesammen synger med.

Det var vi nu nogle, der godt vidste inden coronaen. Jeg har faktisk lavet fællessang i årevis, men det er dejligt at mærke interessen stige.

TV2 Øst inviterede sidste år mig og den altid fantastiske Tommy Sloth til at komme og indspille “Jens Vejmand” til deres fællessangs – serie, “Syng med på Øst.”

Se eller gense den her. (Spol evt frem til 01:50 for at komme direkte til sagen.)

https://www.tv2east.dk/syng-med-paa-oest/syng-med-paa-oest-det-roede-pakhus-skaelskoer

Klik her og læs mere om dit næste fællessangs – arrangement.

Emil og mit hus

I dag skal I have en historie, der slet ikke har noget med musik at gøre.

I stedet skifter vi om til billedkunstens verden.

For på Skælskør Skole blomstrer kunst – talenterne tidligt! Og i sidste uge kom det mig for øre, at Emil fra 0. A havde lavet et helt fantastisk billede af mit skønne hus på Skovvej i Skælskør.

Anledningen var en udstilling, hvor alle fra 0. klasse skulle lave et billede efter eget valg af et af de mange dejlige huse, der pryder gaderne i Skønne Skælskør.

Jeg er meget stolt af, at Emil valgte mit.

Billede fra 0. A´s udstilling af historiske huse i Skælskør

Nå, men det billede måtte jeg jo eje! Så jeg sendte en forespørgsel til skolen om jeg mon kunne få lov til at købe tegningen af Emil. Mod passende betaling, naturligvis.

Det måtte jeg gerne.

Så i formiddags var jeg til værk-overrækkelse i 0. A. Det er selvfølgelig kunstneren selv, der poserer med billedet.

Tak til Emil. Og tak til Skælskør Skole, som gør en fantastisk indsats – både for kunsten og fremtiden! 😊

Teambuilding med sang

Privatfoto

Der var ingen, der gik triste fra teambuilding – kursus onsdag d. 15/6!

De skønne medarbejdere fra Karisefonden i Haslev oplevede hvordan det virker, når man skal samarbejde om at lave musik.

Og de opdagede, at de allesammen kunne synge! Selvom de fleste slet ikke troede det, inden vi gik i gang.

En lille koncert afsluttede dagen og gav fornyet energi. En video blev optaget af seancen.

Det blev en dejlig dag!

Synes du også, at dine medarbejdere eller kollegaer kunne fortjene sådan en oplevelse?

Læs nærmere her