Foto: Amalie Stampe Sørensen

Hvem elsker ikke sang og guitar?

Hvis der er én kombination, der er indbegrebet af popmusik, så er det jo lige nøjagtig det. Sang og guitar. Den evige klassiker.

Sådan har jeg som solist taget ud og optrådt ufattelig mange gange. Og der er ikke den situation, koncert, fest osv, der ikke kan klares på den måde.

Måske vil I synge med? Måske vil I bare lytte? Måske skal I bare bruge én sang til en af livets store begivenheder? Måske skal der festes igennem med Kim Larsen?

Måske vil I høre hits og anekdoter? Måske skal jeg “holde talen” til jeres datters bryllup med hendes yndlingssang?

Måske skal du have den fine koncert for dine kulturinteresserede venner? Eller måske skal vi bare synge løs ved lejrbålet?

Det meste er muligt. Og jeg kommer overalt i Danmark.

Sang og guitar. Du siger bare til.

Foto: Ulla Fibiger

Jeg er naturligvis medlem af Dansk Musiker Forbund.